Vi ved, at mange af jeg har ventet på denne hjemmeside. Vi er derfor også rigtig glade og stolte over endelig at kunne præsentere jer for den.

For nogen af jer vil det være første gang, I stifter bekendtskab med ultracykling. For andre vil det være være endnu et løb i karrieren. For nogen vil det være oplevelsen, der vil være i højsædet, for andre vil det være konkurrencen om at vinde.

Uanset hvilket niveau og hvilke ambitioner, I hver især har for løbet, så har vi gjort vores ypperste i forsøget på at tilrettelægge en rute og planlægge et arrangement, der vil leve op til jeres forventninger og give alle en oplevelse for livet.

Mange overvejelser er gjort og mange timer er brugt på at planlægge denne event. Og det er slet ikke slut endnu. Foran os ligger stadig et stort arbejde, nøjagtig som der gør for jer deltagere. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at selvom Danmark ikke har bjerge, ørkener og lignende, så skal I deltagere nok blive udfordret på både fysik, vilje og holdånd. Løbet omfatter to udgaver: En CHALLENGE på 800 kilometer og cirka 5.200 højdemeter, og den hårde EXTREME udgave på 1.600 kilometer og mere end 10.000 højdemeter. Der kan deltages i fire kategorier; solo, tomands- og firmandshold.

Så sæt kryds i kalenderen d. 5-9. juli næste år. Måske skal du samle et hold, og måske skal du invitere familie og venner med. Helt sikkert er det i hvert fald, at skal du deltage, vil det være en god ide snart at begynde træningen.

God træning.

RAD holdet

 

VELKOMMEN TIL RACE AROUND DENMARK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *