TIDSPLAN

LØB START: Lørdag d. 15.8, Kl. 10.00

LINEUP: Du skal være klar til start fra kl. 09:50

LØB SLUT: Søndag d. 16.8, 2020, kl. 10.00

LUK OG SLUK: Løbsområdet er åbent til søndag kl. 15.00,
så ryttere og andre har mulighed for at hvile, inden hjemkørsel.

ADRESSE

Ebberup Hallerne
Skolevej 7
5631 Ebberup

INTRODUKTION

Der skal køres én omgang på dagsruten. Herefter står det den enkelte deltager frit for, hvor meget han eller hun vil cykle i løbet af de hhv. 6, 12 eller 24 timer.

Alle deltagere skal gennem indscannings-/udscanningsområdet, for hver omgang, for at få de kørte kilometer registeret. Det er muligt at køre direkte igennem, og dermed holde hastigheden. 

PAR OG HOLD

Par består af 2 deltagere.
Hold består af 3-4 deltagere.

Der skal køres én omgang på dagsruten, af en rytter fra hhv. parret eller holdet. Derefter står det parret/holdet frit for, hvordan der skiftes og hvor meget hver deltager på holdet cykler i løbet af løbet.

Par- og holdløb køres som en stafet, dvs. der må kun være én rytter fra holdet/parret ude på ruten af gangen.

Skiftet mellem rytterne sker målzonen mellem indscanning og udscanning, dvs. næste rytter må køre ud gennem udscanningen, når den forrige rytter er skannet ind i indscanningen. Aktiv chip skal overleveres til næste rytter. 

Alle deltagere skal igennem indscannings-/udscanningsområdet for hver omgang for at få registeret de kørte kilometer.

RUTERNE

”Den korte” – 7,5km/48hm
Ruten er 7,5 kilometer og forløber i området umiddelbart syd for Ebberup. Ruten går med uret rundt, og byder altså fortrinsvist på højresving. Denne rute køres løbets sidste to timer.

www.strava.com/routes/11469634

”Den lange” – 34km/139hm
Ruten forløber ud omkring det smukke Helnæs via dæmningen, tilbage til Ebberup via Snave.
”Den lange” rute skal køres løbets første 22 timer.

www.strava.com/routes/11501115

MÅLOMRÅDET

Løbsområdet åbner fredagen før løbet kl. 15.00. Herefter vil det være muligt at indlogere sig i hallen eller på de tildelte områder til hhv. telt/campingvogn og autocampere, samt sætte pavilloner op, og i det hele taget finde sig til rette. 

STARTGRUPPER

Ryttere vil af sikkerhedshensyn blive sendt af sted i startgrupper á 30 ryttere.
Startgrupperne starter med fem minutters mellemrum.

Første start kl. 10.00 er RAAM ryttere samt evt. liggecykler
Dernæst starter 6 timer, 12 timer og 24 timer rytterne i nævnte rækkefølge.

Startrækkefølgen indenfor klasserne bestemmes udelukkende ud fra tilmeldingstidspunktet.
Alle ryttere skal være klar i deres respektive startgrupper mindst 10 minutter før.

CYKELTYPER

Det er tilladt at benytte alle cykeltyper, som er lovlige i den almene trafik.
Ryttere på liggecykler må ikke køre i grupper sammen med andre.

Det er tilladt at skifte cykel undervejs, dog ikke til en anden type, eksempelvis fra TT cykel til liggecykel.
Det er tilladt er skifte mellem almindelig racercykel og TT cykel.

Pladehjul  o.l. hjultyper er tilladt.

BEMÆRK: Alle ryttere skal til alle tider benytte en UCI godkendt cykelhjelm.

Tristyr og –bøjler er ikke tilladt, RAAM ryttere undtaget.

SIKKERHED

  • Du deltager i løbet på eget ansvar.
  • Du skal overholde færdselsloven.
  • Du skal bære cykelhjelm.
  • Du må ikke bruge Tristyr/enkeltstartsbøjler (RAAM Qualifiers er undtaget)
  • Du skal bruge cykellygter og refleksvest mellem kl 20:00-06:00 For- og baglygter skal være monteret på cyklen. 
  • Deltagerne skal yderst på overkroppen bære tøj med en minimum 15mm bred refleksstrimmel, der går hele vejen omkring overkroppen.

Vi anbefaler generelt, at deltagerne gør sig så synlige som muligt. Reflekser på bagsiden af pedalarmene, i hjul eller på dæk samt reflekser på ben/sko sidder alle i en højde, der rammes af bilernes lygter. 

Undlad at anvende blinkende baglygter af hensyn til den, der kører lige bag dig. Deltagerne skal selv medbringe de nødvendige lygter og reflekterende beklædning. 

FORPLEJNING

Deltagergebyret inkluderer:

Aftensmad fredag aften.

Morgenmad til hjælpere og pårørende søndag morgen.

Fuld forplejning fra telt med direkte udsyn til forbipasserende ryttere i målområdet.

Mulighed for camping i enten telt eller campingvogn.

Mulighed for overnatning i Ebberup Hallerne aftenen inden og under løbet.

 Cykelrytter forplejning

Madteltet findes i målområdet med udsigt til løbsstrækningen, der går gennem målområdet.
Der er et pit-område, hvor rytterne kan passere og i et snuptag fylde lommerne med den mad, de har brug for.Maden vil være rettet mod, at ryttere kan sidde mest muligt på cyklen. Undervejs i løbet vil der være følgende i madteltet og pitstop pavillonen.

– Frugt og grønt; appelsiner, bananer, agurker, melon

– Rugbrødsmadder med pesto og pålæg

– Boller med nutella

– Pastasalat & ovnbagte kartofler

– Kylling & pølser fra grillen

– Chips, peanuts, rosiner & slik

– Suppe

– Morgenbrød

– Vand, sodavand, energidrik, saftevand, juice, kaffeshots

Hjælpere og familiemedlemmer
Det er muligt at tilkøbe forplejning til hjælpere og familiemedlemmer. Dette koster 175,- kr. for voksne og 125,- kr. for børn. Køb af madbillet sker på løbsdagen. Armbåndet skal bæres under hele løbet, dette gælder både ryttere og hjælpere og familiemedlemmer.

 

OVERNATNING

Overnatning i hallen

Der er er mulighed for at overnatte i enten Ebberup hallen eller campere på den bagved liggende boldbane.
Overnatning og camping er en del af tilmeldingsgebyret. 

Før, under og efter løbet vil der være mulighed for at sove i Ebberup Hallen.
Hallen vil være åben i tidsrummet fredagen før løbet kl. 15.00 til søndag efter løbet til kl. 15.00.
Man skal selv medbringe sovegrej; madras/liggeunderlag og sovepose/dyne/hovedpude.
Der skal både fredag og lørdag aften/nat være stille i hallen i tidsrummet 23-07, samt søndag 11-15.

Overnatning i telt/campingvogn/autocampere

Det er muligt at overnatte i telt/campingvogn på de tilstødende boldbaner bag Ebberup Hallen.

Ved indkørsel til banerne henvises til boldbanen til venstre. 
Af hensyn til banernes beskaffenhed forbeholder vi os retten til at aflyse denne mulighed,
i tilfælde af meget blødt underlag.

Bemærk, der vil ikke være strøm på campingpladsen.
Det er dog muligt at lade almindelige enheder i madteltet. 

Autocampere skal parkere på Ebberup Skole. Der henstilles til, at man ikke blokerer for brandvejen.
Dette vil være angivet med skilte. Bemærk, der vil ikke være strøm på pladsen.

Af hensyn til bestemmelser vedrørende brand
skal der være mindst 3 meter til nærmeste telt/campingvogn.

RACE MANUAL

UNDER UDARBEJDELSE

RAAM Qualifier

RAD HELNÆS24 er officielt RAAM Qualifier race.

RAD HELNÆS 24 er et RAAM Qualifier løb.
Der er særlige regler for RAAM ryttere. Læs ”Regler” grundigt!

Kvalifikationskrav

Mænd: 643,6 km

Kvinder: 595,3 km.

This post is also available in: English