20180817_171333

VELKOMMEN TIL RAD EXPLORER – DANMARKS FØRSTE ETAPE GRAVELLØB

RAD EXPLORER er et løb,  hvor vi vil bringe deltagerne tættere på naturen, langt væk fra trafikken, og til steder man normalt ellers ikke kommer, og som mange steder kun er tilgængelige på cykel (eller gåben, men så synes vi, at cyklen er federe).

Der er tale om et semisupportet løb: På ruten køres efter “unsupported” regler (du kan læse mere om reglerne HER). Dvs. man selv er ansvarlig for at skaffe mad og drikke, navigere (efter GPS spor), reparere cykel o.l. Om aftenen, efter endt etape, vil der være forplejning og et sted at sove. Undervejs vil det være muligt at få transporteret en taske til næste etapedestination.

Det bliver dage med mange timer i sadlen, hvor man ikke skal tænke på andet end sig selv, sin cykel og sine mest basale behov. Ruten vil forløbe på varieret underlag, hvor forskellige cykeltyper vil kunne bruges. Det klart bedste valg vil dog være en gravelcykel.

Deltagerantallet er i hvert løb begrænset til 50 deltagere efter ”først til mølle” princippet.