RACE AROUND DENMARK er det første ultracykelløb af sin art i Nordeuropa. Løbet køres efter regler i henhold til Ultra Marathon Cycling Association (UMCA).

Mads Frank

VERSIONER

1) RAD CHALLENGE er 800 kilometer langt og forløber rundt i Jylland. Undervejs skal cirka 5.200 højdemeter forceres.

2) RAD EXTREME er 1.600 km langt. Løbet forløber på samme rute som CHALLENGE versionen, men strækker sig over Fyn og Sjælland også. Undervejs skal over 10.000 højdemeter forceres.

KLASSER

Der kan stilles op i følgende klasser:

“Supported” (med team og følgebil): Solo (m/k), tomands- (m/k/mix) og firmandshold (m/k/mix)

“Unsupported” (uden hjælp): Solo (m/k) og tomandshold (m/k/mix).

Løbet er planlagt, så det er en udfordring for enhver. Løbet forløber gennem noget af det smukkeste og mest varierede og udfordrende terræn, Danmark kan byde på. Det stiller krav om en stærk fysik, en vilje af stål og godt teamsamarbejde.

Undervejs vil der være gode muligheder for familie, venner, kolleger og andre til at følge rytterne på dette cykeleventyr.

Løbet starter og slutter i Horsens, hvor der er gode muligheder for overnatning både før, under og efter løbet. Bl.a. vil det være muligt at medbringe egen campingvogn eller telt og overnatte på løbspladsen.